A M I M A

Garderobe-økologi - Munkholm - Smykker

Smykkerne kommer i alle farver, former, materialer og fra forskellige designere, udover dem jeg selv laver til AMIMA.

Derfor er udvalget meget forskelligt. Det kan variere fra enkelte rosenkvarts sticks, et enkelt perlearmbånd med jadeperler, til en storslået gylden sol fra Maria Black, eller en oversize oxyderet sølvring. 

Ideen med smykkerne kom helt tilbage i 2010, hvor jeg lærte at lave dem rigtigt, finde de ordentlige materialer, Sterling sølv, forgyldt sølv, halvædelsten og krystaller. Jeg blev optaget af farver og kombinationer, og mærkede også, hvilken ro det giver, at være i et kreativt "mode". Aktiviteten tog til, smykkerne kom også i en periode til at hænge hos Lysgaard butikkerne, mens disse stadig eksisterede.

Imidlertid var der, med to børn i voksealderen, brug for flere penge på bordet, så i flere år, har jeg kun produceret til "husbehov". Nu er tiden dog kommet til, at jeg vil give det en chance igen, for det er en stor passion. 

Det her med iværksætteri og kreativitet er en sjov størrelse. Enten tænker man slet ikke i de baner, eller også er det sådan en lille evindelig ild, der brænder indeni een hele livet! Sådan har det ihvertfald været for mig, og jeg vil lade ilden brænde nu. Altså uden at sætte ild til noget.... ;-)

Jeg håber meget, at du har lyst til at komme på besøg i min lille forretning. Den er fyldt med kærlighed til det dedikerede iværksætteri, til skønhed, og smukt secondhand design. Værdier, som jeg vil nyde at dele med dem der måtte have lyst.